Måned: november 2014
SÅÅÅÅÅÅEEEEE, sagde jeg til min dejlige bondemand for 2 dage siden – NU skal du ikke stå op klokken meget tidligt – alene – længere, NU vil jeg op kl. 5. Ja, klokken 05.00 dut.
Et rigtigt dejligt klokkeslet at daske ud under bruseren og tænke dagen igennem. Ingen forstyrrende elementer (læs: sure morgenbørn, som Claus ALTID har været meget bedre til at takle) – og ingen medhjælpere endnu der liiiige kunne daske tværs over gårdspladsen når jeg kommer slæbende i mit natoutfit – og jeg lover at det billede er værre end natkjolen hos bageren…..
– bare mig mig mig…. OG hunden OG katten!!! – de skal være på badeværelset BEGGE to – den ene for at vogte over at den anden (katten) ikke får flere kram end den ham (hunden)….
Jeg har altid ELSKET at stå tidligt op. Få max ud af dagen. Jeg tror jeg er sat sådan sammen at jeg er A menneske om morgenen og B menneske om aftenen. Tidligt op og sent i seng – super kombi til at få “lawet” noget og samtidig have den lange aften til at få snakket med husbonden inden sengetid, måske lige få en lille portvin og en kiks….
– Det var mere eller mindre et TÆNKT eksempel!
Og så alligevel ikke, fordi sådan var det faktisk for få år tilbage. Jeg sov ikke ret meget – stod tidligt op og sent i seng, vi hyggede os om aftenen og var altid i seng efter midnat. Jeg skulle bare lige i seng torsdag aften inden 23 så kunne jeg sagtens køre på den sene tangent resten af ugen.
Hvad skete der lige???
Jeg går stadigvæk i seng efter 24, men det er efter at have sovet et par timer på sofaen, og gemalen ligeså. HVER aften. Når det skete igen, så siger vi til hinanden, NU skal det altså være slut – NU sætter vi os ud i køkkenet og sludrer.
MEN den køkkenbænk ER bare for hård, vi trænger i den grad til softness og nylavet kaffe når klokken bliver 21. Det med kaffen er faktisk en parodi – hvis den er drukket så er det fordi nogen har været forbi uden vi har opdaget det, for det er da ikke os. Vi når kun liiiiige at få hældt op i koppen, SÅ godnat Mathilde.
Men ambitionerne er der – absolut! Jeg har ambitioner om meget mere. At jeg skulle sidde og arbejde til langt ud på aftenen med mine skrivebriller på (og det er ikke metaforisk – meget konkret) og tæske i tastaturet i takt med at ideerne bare flød derudad….
Det sker bare ligesom ikke…….
HELDIGVIS kan vi i øjeblikket skyde skylden vældig meget på vinterens komme – det er også fordi der bare er så mørkt hele tiden, så bliver man træt!!! ( men det skete altså også i hver sin havestol i sommers – godt det var under halvtag, sæt der var kommet en fugl forbi der skulle lege “ram hullet”…..pubaddrrrrr……) – Jeg er kommet frem til at der ingen undskyldning er.
Vi må bare tage os sammen – det er så også derfor jeg har en næsten ubrugt nøgle til fitness – fordi jeg tog mig sammen. Mit tagen mig sammen går bare ikke skidegodt!!!!!.
Men jeg tog mig sammen igår. Fik benene hevet udover kanten af sengen kl. 05. Og kom faktisk også ind under bruseren og blev frisk. Det var herligt……
Men så var jeg også træt kl. 21 – OG vågnede kl. 23.30, ved at Claus snorkede!!! – og mine ben ville bare ikke ud af sengen her til morgen – 06 blev den. Men jeg giver ikke op……
I morgen skal jeg op kl. 05…….
AHHHHHH……. Jeg tør godt sige det højt. Jeg glæder mig så vildt til jul.
– der er bare så længe til….. Og det er sikkert også godtnok, FORDI…
Jeg glæder mig i princippet altid til jul på dette tidspunkt af året. Det har jeg gjort lige så længe jeg kan huske tilbage. Sådan lige næsten midt i november, hvor det begynder at blive lidt mørkt i vejret og en lille smule koldt. Og dyrene kommer på stald ( eller ihvertfald en godt forkælet by-hest, mens mine isbamser bare har fået et hus de kan gå ind i, så har de det dajligt) og vi begynder at hule og tænde stearinlys – jeg elsker denne tid.
Jeg synes jo at jeg kan huske få år tilbage! – til min barndom, at der ALTID var sne på det her tidspunkt. Meget koldt og meget sne – men igen, jeg er jo selvfølgelig også blevet lidt større og lidt ældre…og jeg vil på INGEN måde tilskrive den manglende sne og kulde – klimaforandringer – fordi den tanke tør jeg slet ikke tænke til enden.
Bare tanken om at vi måske om 50 år (hvor jeg så er den lille nette sum af 93) skulle kunne holde jul i bikini – no way, Horribelt, på alle måder. Der skal være koldt og gerne et pulverdrys af hvidt d. 24 – ja faktisk for min skyld meget gerne store mængder sne HELE december, januar og februar – men DET er bondemanden og mig IKKE helt enige om, så jeg er dybt taknemmelig for at der ikke er frit valg på vejrfrontskemaet, med et kapløb om hvem der nåede at sætte krydset først. SÅ kunne børnene da snakke om at mor og far skændes.!!
(Forestil jer om sommeren når alt er i skønneste orden, med sol og dejlige varme temperaturer OG bondemanden så lige ønsker regn til afgrøderne – pyhhhaaa, jeg bliver helt forpustet ved tanken om det slagsmål!!)
Nå, JUL. Åh jeg sidder og drømmer om bjælder og julemusik, pynt og gran og knas – JA knas – og skumjulemænd – som jeg iøvrigt som nogen kunne gætte, er fuldstændig og totalt bims med. De har været fremme LÆNGE og de hopper LIGE ned i kurven i supermarkedet. Især Super Best har spottet en form for mersalg når jeg går igennem forretningen – de ligger lige til venstre inden kassen. Jeg prøver at kigge den anden vej, men nej – man kan ikke mærke at juleskumnisserne faktisk har kjole på, løbe, det kan de – lige ned i kurven……(uhhm, og ved I hvad? jeg kan nå at spise HELE posen på vej hjem i bilen. 7 km. Jeg vil jo ikke dele sådan en pose vel. Så stor er den da heller ikke!! Ok, der er jo så nok en grund til at jeg er tyk ik`.
Og jeg drømmer om kugler og glitter og stads og juledekorationer og lys i hækken – ikke noget fars fede juleferie her (selvom vi med pelseriets indtrædelse har strøm nok til at lyse en mindre landsby op) og heller ingen BLÅ led lys – jeg HADER al form for moderne jul. Og nej så er det alligevel ikke helt sandt. Jeg har reformeret julen fra mit barndomshjem. Min mor gik all all all in. Der blev skrubbet og skuret og bagt og lavet pålæg og….pyhhhh jeg blir træt. Jeg er nok alligevel sådan lidt mere laisy daysi. Jeg gør f.eks ikke hele huset rent fra top til tå og skurer og skrubber – hæj, det bliver jo beskidt igen. Jeg har det lidt som den der med at det ligesom ikke er imellem jul og nytår man bliver tyk! – den har jeg taget rent ind, følger den 100% og minder gerne mig selv om det undervejs i julemadsmaratonen, husk nu at det er mellem nytår og……nårhh ja…. MEN så er det altså heller ikke imellem jul og nytår der er renest i vores hjem. Jeg kan godt hænge julepynt op i et vindue der ikke LIGE er pudset. Hellere det end gå ned med stress. Der må godt være lidt nullermænd – dem kan man altid strikke et halstørklæde af hvis de hober sig op, mens vi hygger…..
Og i år SKAL det lykkes…. Vi skal hygge skal vi…..Der skal være nisselandskaber og julehjerter OG ikke at forglemme misteltenen. Helt perfekt i åbningen mellem køkken og kontor. Bondemanden farer altid forbi mig når han kommer ind for lige at skynde sig hen til pc`en og tjekke mail – så kan jeg lige fange ham der….. (og så håbe på at han ikke begynder at tjekke mail på Ipad`en)!!!
Hvis ikke det skal lykkes det år hvor mor er hjemmeløbende (man kan godt tænke på nye projekter mens man hygger – min hjerne er pt. ikke i ro – hele tiden med antennerne ude hvor der kunne ske noget nyt madfrontsmæssigt jeg kunne gå hen og gå glip af) så ved jeg ikke hvornår det skal lykkes. Jeg skal have masser af juledekorationer og jeg tror jeg vil gå hele vejen og have et juletræ i forgangen – pyntet efter alle kunstens regler – sæføli. Hvem der bare havde en hall!!!!
Mindstebarnet på 12 vil ÆLSKE dette projekt – hun er lige så syg (i roen, vil hendes far nok sige!) med jul og hvad alt dertil hører, som hendes mor.
Åhhhh Jeg kan mærke det – i år kan Gertrud Sand godt pakke sammen – i år sker det!!!
Det bliver d. 24 december uanset hvad….
Nårrhhhhh nu skal jeg tilbage på sporet IGEN…..
– og hvad var det nu så lige det var for et spor jeg var på??
Det er ved at være et stykke tid siden jeg VAR på sporet!! – altså DET spor!!
Det var “Jeg er for tyk og vil gerne ikke være tyk – sporet”…
Jeg har været på mange spor siden jeg mistede færten af det ene spor.
Jeg har været på måltidstænketanksspor, feriespor, mit-eget-rum-i-maskinhuset – spor, og mange andre spor…. Men sporet med selvkontrollen over mit såkaldte madindtag er pist forsvundet. Eller ihvertfald ret godt gemt – måske ligefrem ignoreret – ja, jeg tør godt sige det højt igen og igen. Jeg er for tyk til at jeg synes det er fedt (smiler en lille smule!!) og JA pt. har jeg mistet selvkontrollen…..
Jeg har masser af undskyldninger, to kunne eventuelt være:
– efteråret, det bliver koldt og vi skal hygge mere, tænde stearinlys og – ja, SPISE ( vi skal jo holde huld:o))..
– travlt, jeps, travlt med at proppe i hovedet. Det kan nemlig godt praktiseres i forbifarten og så travlt har jeg jo faktisk ikke – ikke mere travlt end at jeg faktisk godt kan bruge tid på selektiv udvælgelse af sunde fødevarer – eller helt basalt, stoppe en honningmad (eller! – det der BURDE være en honningmad) i hovedet når jeg bliver sulten om formiddagen – og såmænd også om eftermiddagen, istedet for at bruge et kvarter på at TÆNKE på hvad jeg kunne sætte tænderne i, OG bruge et kvarter på at fremtrylle et eller andet himmelsk – eller! – himmelsk er det jo faktisk KUN i det sekund det bliver kastet i munden, derefter er det jo ligemeget ELLER rent faktisk genstand for dårlig samvittighed, og det mærkelige er, at hos mig fremtvinger den dårlige samvittighed en eller anden form for ligegyldighed. Nu HAR jeg jo spist 5 TUC kiks med ost, SÅ kan jeg da lige så godt fortsætte – hvad betyder det om jeg spiser 5 eller 10!!!!
At komme tilbage på sporet kunne også helt basalt være at jeg ikke orker lige! ORKER. Det er sådan et øv ord, lidt ligesom “jeg ikke magter” – en skide undskyldning for at rende udenom det der er vigtigt, at hoppe over hvor gærdet er lavest, helt nede i jordhøjde – GI OP……
Hvem gider lige lige ha siddende på sig at man har givet op. Jeg har givet op. NEJ jeg har sgu ikke. Jeg holder pause. Nej, det gør jeg heller ikke, for pause er noget man bestemmer sig til at holde, jeg har ikke bestemt mig til at at holde pause. Det sneg sig bare ind som en tyv i natten. Aften efter aften, finde bare lige en lille smule i skabene (fordi der er jo altid lidt i tilfælde af at vi får gæster!)..
Pludselig bliver det udvidet til eftermiddagssnacks. “Det gør ikke noget bare en enkelt gang”, og så finder jeg gudhjælpeme mig selv sidde og spise rundstykke med smør. SMØR. Jeg har ikke spist smør i 5 år – næsten – var helt fravænnet, men det smager jo godt, og hjælper faktisk også en hel del på “hyggen”. Og wupti badupti. Jeg er på den gamle bane igen. Egentlig uden at ville det. Det er bare kommet. Gamle dårlige vaner går ikke væk. De lægger sig bare i hi, som bjørnen der bare venter på at solen skal begynde at skinne igen, gamle dårlige vaner – bjørnen smagte bare lige lidt på smørret, SÅ skulle der pludselig mayonnaise på kartoffelmaden, remoulade på fiskefrikadellen, mere kød end salat og jeg kunne blive ved og blive ved. Og der hvor jeg vil hen:
Det er ikke et bevidst valg jeg har gjort. Det er kommet snigende. OG det har virkelig været hyggeligt INDTIL jeg pludselig har 2 hylder i mit skab fyldt med tøj jeg ikke kan passe FORDI jeg bare har hygget mig – ooooggggææææhhhhh – det har jeg nok gjort i et års tid eller lidt mere!!. Shit. Og jeg lyver så meget for mig selv. Jeg har jo hele tiden en god grund til at spise som jeg gør, eller har jeg??
Vægten er ihvertfald ikke helt enig. Den siger alt alt for meget. Da jeg for 5 år siden tabte mine famøse 27 kg, som jeg iøvrigt stadig er stolt af – eller ihvertfald bruger tid på at argumentere for at jeg “da bare kan tabe mig igen” agtig. Problemet er, det kan jeg ikke. Jeg kan ikke komme igang. Jeg starter HVER morgen. IDAG holder jeg det, men nej, det er bare indtil den første lækkeri komme flyvende forbi – hapsen gevesen – ind i løgneren med det. Problemet er jo at jeg faktisk gang på gang bilder mig selv ind at det er ok…..
Nej, det er ikke ok. Jeg er for tyk. Jeg puster igen. Energien forsvinder samtidig med at maven bliver fyldt op. Jeg går igang i morgen. Jeg står tidligt op og overbeviser mig selv om at NU skal jeg passe mit tøj igen. Nu skal jeg ikke puste mere når jeg bukker mig. Nu skal jeg ikke bekymre mig om at jeg er den største tilstede i selskabet længere. Jeg vil ganske enkelt ikke spilde mit liv på det. I morgen…. eller det starter faktisk nu – med karrykål…..
Ps. jeg trak lige en runde med Eddie, han er næhmli osse blevet tyk – ja, kald det hvad I vil. Skal jeg lide, så skal han også!